I Fruerstuen

I går aftes opførte vi vores SJÆL OG LANDSKAB-koncert for første gang. Det foregik i Fruerstuen på det imponerende Vemmetofte kloster, som engang var et JOMFRUKLOSTER for ugifte, adelige frøkner, men som nu danner bolig for nogle få heldige mennesker og altså også lejlighedsvist lægger rum til koncerter. Ind i det nette gods med de mange røde løbere kom Ingeborg og jeg med jord på støvlerne, vintergækker, teaterlamper og et ret heftigt program af nordisk musik og nyskrevne tekster. Publikum var lydhøre og også ret begejstrede. 'Jeg kunne lide dit spil, og min mand elskede dine ord', som én sagde bagefter. 'Din tekst var noget underligt noget, men der var mange gode sætninger undervejs!', som en anden grinende sagde til mig efter koncerten, og det var vel også et slags møde. Nu drikker jeg kaffe og tænker at det er et fremskridt at (rige) kvinder ikke mere behøver at flytte i kloster, hvis de ikke finder en mand (men at et liv på Vemmetofte ikke var den værste skæbne at få...), i stedet kan vi arbejde med klang og udtryk i den vildeste musik og skrive tekster, som kun nogle forstår, når vi altså ikke løber rundt i 117 forskellige roller, for at få hverdag og økonomi til at hænge sammen. Kvindeliv i forskellige tidsaldre (og forskellige samfundsgrupper) som altså mødtes i FRUERSTUEN på Vemmetofte i går...