En engel på uanmeldt besøg

Nu er jeg pludselig færdig med denne her tegning. ’Bebudelsen med Skt. Emidius’ af Carlo Crivelli. Det er en smule uvirkeligt, for jeg har siddet og kigget og tegnet meget længe. Endda så længe at motivet til sidst opløste sig for øjnene af mig, lige meget opmærksomhed til engle, mønstre, marmor og skygger. Meget demokratisk og forvirrende. Flere gange har jeg overvejet at stoppe halvvejs, at lade tegningen stå åben, ufærdig. Det ville have været mere cool og contemporary, procesorienteret, I ved, men der en tid til coolness og en tid noget andet. Tålmodighed, messede englen, og sådan blev det. Menneskene inde i billedet er i gang med hver deres, alene eller i små grupper, kun et lille barn er ubeskæftiget, hænger ud og kigger lidt på det hele. Og jomfru Maria var lige i gang med at læse noget, da Helligånden kom strålende direkte ned gennem hendes pande, vildt! Nu tør jeg ikke røre ved papiret mere, for så bliver at alt gråt og nusset, tegningen skal i en ramme og gives i fødselsdagsgave til min far, som ikke ved det og som ikke læser blogs. Jeg sidder tilbage med en følelse af undren, der gik to måneder, nej, en engel gik gennem rummet…