Glad kunst og døde fluer
Endnu en dans med fondsansøgninger, en vifte af Corona-sommerpuljer, og selvom jeg denne gang kun var med fra sidelinjen, kastede ansøgningsfristerne alligevel en kølig brise ind over min sommer. Først havde jeg helt opgivet at søge, fordi man enten skulle tjene over 100.000,- om året på kunstnerisk virksomhed ELLER søge under en anden pulje som debutant! Men jeg er 45 år og ikke særligt up-and-coming. Det er meget forstemmende skiftevis at skulle dokumentere, at man er en succes og en fiasko, det er lige til at blive forvirret af. Og selvom det kan være svært at forstå, har jeg klaret mig selv uden dagpenge eller den slags i snart 20 år. Nogle få gange med over 100.000,- om året, men som regel ikke. Man skulle desuden dokumentere tabt arbejde med vedsendte kontrakter! Men ved de virkelig ikke, at de fleste ikke-prominente koncertaftaler indgås uden kontrakt? Man må simpelthen tage chancen og håbe at arrangementet ikke bliver aflyst, man har ingen rettigheder. Til sidst kom jeg vist til at figurere på et par ansøgninger trods alt, men det trak tænder ud, ferien trues fra alle sider. For at gøre ondt værre skulle man kunne argumentere for, at de ansøgte projekter havde BRED FOLKELIG APPEL, men er det ikke for meget forlangt? Hvis mit arbejde havde bred folkelig appel ville jeg, i hvert fald ifølge en kapitalistisk logik, ikke behøve at søge fonde om tilskud. Og hvad er bredde, er det sådan noget GLAD KUNST? Man udtrykker sig, som man må gøre; om det rammer mange eller få, er man jo ikke herre over, især ikke når man ikke har penge, agent eller en SoMe-ansvarlig.
Fra mit ståsted, midt i pæretræet, vil jeg i stedet appellere bredt: Lad mig være, som jeg er, det er jo (i første omgang) ikke jer, der betaler gildet! Og gildet er i øvrigt ikke særligt overdådigt. Og hvad har jeg så at byde på? Jeg præsenterer:
JULIES SOMMERPULJE!
Den består af følgende:
Optræk til storm, kraftigt månelys over stilladset, nerier, der vælter i den kraftige blæst, knuste krukker, bekymring, skyer af klang, en nat sammenkrøllet i nederste hjørne af sengen, barnet som en nuttet søstjerne uden dyne, arme og ben over det hele, ensomhed/samhørighed, en ventende bunke noder, opvask, vejtræer, der skjuler gadelamperne, så man går gennem natten i frodigt mørke, en kattekilling i angrebsposition, en ældre mand, der er ved at lette fra et fortov på Amagerbrogade, mig i Netto, nej, i downward facing dog, mig, der savner at kunne undervise/optræde, nej, mig, der ved et uheld sletter noget, jeg har arbejdet på i ti år, fluer, der summer mod ruderne, jeg lukker dem ud, men der kommer hele tiden nye, de summer, drømmen om frihed, som vi deler, hverdagen, der er på vej, jeg glæder mig, jeg bygger en ark, så familien kan slippe væk inden strømmen trækker os med, ned, pærerne vokser, mens jeg ser på dem, barnet har fået en rokketand, jeg plukker tanden og rokker med pærerne, jeg kan lugte august.
(Du behøver ikke at ansøge, alle får del i puljen.)