Hvor er den nærmeste udgang?

Det vil ikke samle sig, indfald og tanker bevæger sig i spiraler, udad mod opløsning og fravær eller indad i stadig strammere knuder. Det er hverdagen, der gør det, fx skolestart, fra nu af skal vi stå op kl 6.30 HVER ENESTE MORGEN de næste 10 år mindst, uhyggeligt, farvel frihed, ikke underligt at alt, der KAN flygte (tanken) forsøger! Barnet fornemmer det også, der er afsked i luften. ’FARVEL FOR SIDSTE GANG!’, råbte han efter os, da vi for lidt siden trissede i Amagercentret, og han skulle passes hos sin farfar i 20 minutter. Han fortsatte: ’Jeg går lige hen i trampolinen og DØR.’ Ugens andre indtryk splintret i små, klare stumper, jeg kan lave en mosaik, hvis jeg orker:

Vi er kommet så langt ind i skoven at farverne forsvinder, lokket af den syngende skovbund, lyset er gustent og gråbrunt, skovbunden er dækket af grannåle, blødt, blødt, her er stille, nej, uheldssvangert. Det kunne være et passende rige for en edderkoppedronning. Det når jeg at tænke, inden jeg farer sammen ved lyden af en trillende grankogle. Mit nervesystem skelner ikke mellem småt og stort, et vissent blad, en verdenskrig, samme reaktion, HJÆLP! ’Det gør ikke noget. Jeg er uddannet egern’, forsikrer barnet. ’Jeg skal nok beskytte dig.’

Ved slotsruinen vender alt tilbage, farver, varme, ro. Voldgraven er fuld af liv, der er så mange vandplanter, at fiskene ikke svømmer men ormer sig rundt, som i en labyrint. Frøerne står på vandoverfladen, alt jeg ser er to strittende øjne og en lys grøn linje langs rygsøjlen, en blishønekylling er blevet væk fra reden, mit eget barn er på vej op på murværket med et sværd af ild og en bagage af sjælesvampe, jeg ønsker ham held og lykke på rejsen, er selv blevet til en guldsmed…

En stor sommerfugl sætter sig på mit blomstrede kjoleærme, mens vi står og venter på bussen til Frederiksværk. Den anbringer sig midt i en blomst, indisk bomuld, ’Det er klart. Du er MODERBLOMSTEN!’ siger barnet glad.

Hjemme igen, det er for varmt til at arbejde. Jeg vil lade august stå, akkurat så åben/lukket som den vil. Selv leder jeg efter den nærmeste udgang…