Orakelknogler

Eftersommer. Luften står stille. Denne hede er gammel/ny, jeg mærker den i mine orakelknogler. Det er de ben, der holder mig sammen, nej, det er dem, der kæmper for at komme ud af kroppen, et fængsel af bindevæv og muskler. Eller hud. Lagene i min krop har ikke nødvendigvis den samme dagsorden. På samme måde synes lagene i min bevidsthed at være ude af trit. Jeg henter mit barn til tiden, de kan ikke finde ham, vild forvirring, jeg prøver at eliminere punkter på en stadigt voksende huskeliste. Totalt forgæves. Svalerne skriger i farten. Dele af mig ønsker at fortabe sig i en blomstereng og aldrig komme tilbage. Eller vende hjem som krans og bare visne stille og roligt på et tidspunkt. Jeg vil pludselig kun spille langsom musik. Pærerne modnes, syrisk rose, helt blå, Savasana. Eller jeg ønsker at have noget at glæde mig til, lige så vildt og utålmodigt som mit barn ønsker at lege med sin fætter fire dage fra nu, han tæller nætterne, jeg tæller ikke noget, har jeg glemt, hvordan man gør? Det er svært at vide præcis, hvad man drømmer om, når man står op kl 6. For ønsker står klarest om natten. Hvor jeg i øvrigt drømte noget virkelig uudgrundeligt, som jeg ikke forstod og derfor heller ikke kan huske. Der er sparsom kontakt til visdomslaget. Mine billeder tørrer ud.

 Jeg har lært, at åndedrættet kan skabe forbindelse og bevægelse mellem lagene i kroppen/i sindet, måske mellem dig og altet. Åndedrættet bærer Prana, livskraft, rundt, og hvor det kommer, skabes der bevægelse, forandring. Ånd ind, svæv, ånd ud, død. Så hvis jeg får vejret for alvor, kan jeg forbinde min glemte drøm og min morgen på cykelstien med barnet på min ene side og en verden i overhalingsbanen på den anden. Jeg finder viften frem, har brug for hjælp til at røre verden, skubbe noget videre. Kom og vær med! Vi vil bære masker, vi vil forandre verden. Vores åndedrag kommer rullende som krydstogtskibe. En gigantisk åndelig ventilator. Vores blafrende vinger befrugter det ubevidste, bundløst turkist. Liggende i et yogastræk, svanen, hjorten, sommerfuglelarven, vil mit bindevæv huske, hvad jeg engang ønskede at glemme, og den viden vil udslette mine huskelister, ren glemsel, total erindring. Verden holder vejret. Intet/alt er forandret. Ånd ind, svæv…