Én streg ad gangen

crivelli 2.jpg

Umådeligt langsommeligt vokser min renæssancekopi frem. Nu har jeg lånt en stiftblyant og kan tegne nogle tyndere streger, og det er der brug for. De mange mursten er en prøvelse, vinger, folder, delikate hænder, mønster, ornament, giv mig styrke! Se, streg, skygge, se. Sådan går april, én streg ad gangen… 

Forrige
Forrige

Magnolie, MEGA moderløs

Næste
Næste

Das Leben ist kein Stillleben